Handelsbetingelser

HANDELSBETINGELSER HOS BEURER.DK

Generelle oplysninger
www.beurer.dk drives af COMACO A/S og har følgende formelle oplysninger:

COMACO A/S
Østergade 24
8883 Gjern
CVR nr.: 26631386
Telefon: 86990100
E-mail: info@comaco-as.dk



BETALING

COMACO A/S modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og Maestro. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms.



LEVERING

Beurer.dk tilstræber at afsende ordrer indgået inden kl. 13 samme dag, ordrer herefter sendes næstfølgende hverdag.
Vi sender til hele Danmark. Fragtpriser fra 45 kr. Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen medmindre andet er aftalt.
Vi leverer ikke til udlandet (gælder også Færøerne og Grønland).
Dine varer kan sendes med GLS eller Danske Fragtmænd.
OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet, vil din pakke blive flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice.
Der leveres varer alle ugens hverdage. Din vare vil blive leveret 1-2 hverdage efter bestillingen.
For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.




Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Beurer.dk ombytter så vidt muligt defekte varer. Såfremt den defekte vare er udgået forbeholder Beurer.dk sig retten til at tilbyde et lignende produkt (i pris og funktion). Hvis dette ikke kan lade sig gøre forbeholdes retten til at udbetale varens købspris.
Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i "rimelig tid" via e-mail efter, du har opdaget manglen/fejlen. Beurer.dk vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.
Læs mere om din reklamationsret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
Bemærk venligst at alle retursager skal godkendes af vores kundeservice. Du skal blot skrive en mail til info@comaco-as.dk med følgende oplysninger:

  • Produktets varenummer
  • Produktets serienummer
  • Kopi af faktura, der gælder som dit garantibevis
  • Udførlig fejlbeskrivelse


Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten, skal varen sendes til:
COMACO A/S
Østergade 24
8883 Gjern
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.



Returret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.
Perioden regnes fra den dag;
- Hvor du modtager ordren.
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.


Returneringsomkostninger skal du selv afholde.


Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på info@comaco-as.dk. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Ønsker du at sende varen retur til os, skal du først kontakte kundeservice.


Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.



Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:
- Medicinsk udstyr
- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen. 
- Varer, hvor plomberingen er brudt.
- Varer, der forringes eller forældes hurtigt.



Returnering

Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Når du returnerer, er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen i pakken. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du har kontaktet kundeservice på forhånd.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.



Varens stand ved returnering

Varerne skal returneres i original emballage og beskyttende emballage.
Varerne må ikke være testet mere end, hvad man normalt ville gøre i en butik. Det vil sige, at en vægt ikke må være brugt og at originalemballagen skal være uåbnet, hvis den ønskes byttet eller refunderet. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Medicinsk udstyr tages i sådanne tilfælde ikke retur. Medicinsk udstyr omfatter bl.a. blodtryksmålere, termometre, pulsoximetre og inhalatorer. 
Husk at sende varerne forsvarligt pakket ind, da du er ansvarlig for, at de kommer sikkert retur til os.




Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi forbeholder os retten til at tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur.



Klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.
Link: Klageportal for Nævnenes Hus

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: info@comaco-as.dk